
LÆR AT SY MED
PUFF AND PENCIL
SYWORKSHOP
SØNDAG d. 5. NOV. 9-17
PÅ BANEGAARDEN I KØBENHAVN


LÆR AT SY EN BLUSE ELLER KJOLE FRA MØNSTER
Vil du gerne lære at sy, men har ikke mod på at gøre det alene foran symaskinen fordi du er bange for at det ikke bliver godt? Eller vil du bare gerne have en hyggelig dag med kreativitet med vennerne?
Så kom og vær med til vores sy-workshop søndag d. 5. november i de hyggelige lader på “Banegaarden” i København. Når dagen er omme står du med en færdig, hjemmesyet bluse eller kjole og måske nogle nye sy-kundskaber og mod på at sy efter mønster i fremtiden.
Du kan vælge at sy enten vores bestseller Tie Waist-blusen med Cone-ærmer (eller uden ærmer hvis du ønsker), eller vores helt nye kjole, Panel-kjolen med eller uden Cone-ærmer. Vi gennemgår hvert enkelt step et ad gangen og viser hvordan det gøres, hvorefter hver deltager syr på egen symaskine. Mens du syr, vil vi være tilstede til at assistere dig i processen, så du ikke går i stå.
I løbet af dagen vil der være en frokostpause og en eftermiddagspause, hvor du blandt andet kan udforske Banegaardens krea-marked i de tilstødende lader.
HVEM ER WORKSHOPPEN FOR?
Workshoppen er for dig der gerne vil have en hjælpende hånd, mens du syer og få illustreret hvordan hvert step udføres. Du behøver ikke at have syet efter mønster før, men vi anbefaler at du har syet på en symaskine før og kan betjene den nogenlunde. Hvis du er ferm til at sy, men bare har lyst til selskab, så er du også meget velkommen!
899 DKK inkl. moms
(Prisen inkluderer frokost, symønstre, rabatkoder mm. Se detaljer nedenfor)
UDOVER SELVE UNDERVISNINGEN FÅR DU:
- Digitalt mønster og manual til Tie Waist blusen, samt Panel-kjolen
- Digitalt mønster og manual til Cone ærmet
- Digitalt mønster og manual til Volume ærmet
- Lækker økologisk frokost og drikke fra Banegaarden, samt kaffe, te og snacks i løbet af dagen
- 20% rabat ved køb af stof hos Metermeter.dk
- 20% rabat på alt på symaskiner.dk
PRAKTISK INFO
- Workshoppen foregår søndag d. 5. november kl. 9-17
- Adressen er: Banegaarden i København (Otto Busses Vej 45, 2450 København SV)
- Kurset er på dansk
- Efter tilmelding modtager du e-mail med mønstre, manualer, samt praktisk information og program
- Vi har strygejern og strygebræt til dig
- Bemærk at mønsteret er digitalt og skal printes og klippes ud inden kurset. Du kan enten printe det selv på A4 eller selv bestille printet i storformat på A0 hos gladprint.dk og få tilsendt.
DU SKAL SELV MEDBRINGE:
- Symaskine med tråd og undertrådsspole, saks, knappenåle, samt andet tilbehør som du plejer at sy med
- Alle mønsterdele skal være klippet ud i stof, og overlocket eller zigzagget i kanterne (står beskrevet i manual som modtages inden kurset)
- Belægning skal have Vlieseline strøget på inden kurset (står beskrevet i manual som modtages inden kurset)