OM PUFF AND PENCIL

PUFF AND PENCIL er født med en vision om at bringe syning ind i den moderne verden og væk fra indforståede forkortelser og ufleksible mønstre. Et ønske om at vise, at hjemmesyning er mere end nederdele lavet af slips og tvivlsomme upcycling-projekter. Det skal være tilgængeligt for alle, også begyndere, og derfor er alle PUFF AND PENCILs mønstre uden svære teknikker som lynlåse, indsnit og foer.

Idéen om PUFF AND PENCIL blev undfanget i 2020, under coronapandemien og som følge af en tiltagende lockdown-kedsomhed. Da alle andre begyndte at strikke, begyndte stifter Anne Sofie Banke at sy (igen). Og det var der flere, der gjorde. Glæden ved at lave unikt tøj, og glæden ved at nørkle med et kreativt projekt tiltalte mange, og sybølgen var så småt begyndt.

Med Anne Sofies forkærlighed for ‘all things håndarbejde’ og baggrund i businessverdenen som tidligere marketingdirektør i Trendsales, er PUFF AND PENCIL resultatet af et skønsomt ægteskab mellem hobby og faglighed.

Har du forslag til samarbejder, spørgsmål eller andre henvendelser, er du velkommen til at tage fat på Anne Sofie på hello@puffandpencil.com.

FÅ NYHEDER OG RABATTER DIREKTE I INBOXEN

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og FÅ RABAT, NÅR VI LAUNCHER NYE MØNSTRE