ilya-lix-4l5fsRjJqLM-unsplash

Synåleguide: Hvad du skal vide, og hvorfor det er vigtigt

Du har måske fanget, at ved opstart af et nyt syprojekt er et symønster vigtigt, og du skal finde noget stof. Men gør du brug af en symaskine, er selve synålen en lige så vigtig og essentiel detalje som alt det andet. At gøre brug af den rigtige synål, vil både gøre processen nemmere for dig selv, samt gøre dit projekt flottere. Så det vil man godt bruge tid på, ikke? 

Når du har læst denne guide igennem, vil du have styr på de mest essentielle ting omhandlende type og størrelse af synål – og hvorfor det egentlig betyder noget. God læsning! 

LAD OS STARTE MED 'THE BASICS'

En god huskeregel: Nyt projekt, ny nål. Kort fortalt bliver nål og tråd varmet op af de mange hurtige bevægelser din symaskine laver, og det skaber slid. 

Noget andet er, at sytråden “trækker” i nålen når den bliver trukket gennem symaskinens spændskiver og kroge. Så derfor; jo mere glat og ensartet tråd, du syr med, desto bedre for symaskinen og nålen.

Syr du med en ujævn tråd med knuder undervejs, vil det trække lidt i nålen hver gang en “knude” eller ujævnhed skal igennem. Det vil derfor give øget risiko for, at din nål vil blive bøjet, eller måske din spids vil blive skadet. 

HVORDAN INDSÆTTER JEG NÅLEN?

Nogle synes det her kan virke svært – det er det (absolut) ikke. Det er egentlig super nemt. Til gengæld kan der godt være forskellige metoder til det. Nogle gange skal nåles indsættes hvor øjet af nålen vender fremad, og andre gange er det med siden til. Start med at skrue på skruen ved siden af nålen for at tage den gamle nål ud. Sæt derefter den nye nål op samme sted. Når du kan få den helt op, sidder den rigtigt. Stram derefter skruen igen.

Hvis du vil se det visuelt, kan du se hvordan på vores Instagram.

HVILKEN type nål skal jeg bruge?

Symaskinenålen er nok den vigtigste del af symaskinen. Bedre nåle = bedre resultater. Når du gør brug af den rette nål til dit syprojekt, vil det skabe både et flottere resultat og færre problemer. 

Der er mange forskellige typer af nåle. Nåle til denim, nåle til patchwork, nåle til læder, osv. De to overordnede typer er universalnåle og kuglenåle.

Universalnåle kan, som navnet næsten afslører, bruges til mange forskellige typer af projekter. Denne type nål er skarp nok til at stikke igennem vævet stof, og lige rund nok til at glide igennem maskerne ved strik. Denne nål fungerer, som sagt, til stort set alt. Men skal du sy i fx. læder eller denim, kan et være en idé at vælge en nål, der er lavet specifikt til det.

Kuglenåle er rundet en smule, så de kan passere/glide igennem maskerne ved strik/jersey-stof. På den måde, behøver strik/jersey slet ikke at være så svært at sy i, som det eller har et ry for. Ved at bruge den rette nål, kan det gøre en kæmpe forskel.

HVILKEN STØRRELSE NÅL SKAL JEG BRUGE?

Når du skal vælge nål til dit syprojekt, skal dit første udgangspunkt være, hvilket stof du gør brug af. Men når du skal vælge størrelse på nålen, er det afhængigt af tykkelsen af dit valgte stof.

Husk: Størrelsen på nålen refererer til tykkelsen, og ikke selve længden af nålen. Så jo større nål, desto større hul i dit stof. Jo lavere nålenummer, jo tyndere nål. Brug tynde nåle til lette stoffer, og tykkere nåle til tykke stoffer.

Den mest standard størrelse nål er 80/12 eller 75/11, og er den, som er indsat i din symaskine ved ny. Den er god til bomuld og lignende tykkelse stoffer. For de mest lette, delikate stoffer som chiffon or organza, anbefaler vi at bruge den mindste størrelse nål: 60/8. Du bør bruge 90/14 til de mere tungere stoffer som eksempelvis fløjl eller denim.


Så lad os samle op:
 
Ved at følge nåle-, tråd- og stofkombinationer sørger du for at dit projekt ender flot og pænt. Ved forkert brug af kombination – især kombinationen tykt stof (denim) og tynd nål (75/11) – er der stor risiko for at nålen vil bøje eller knække. 

Udover dette, vil dit søm blive ujævnt, der er risiko for at stoffet rynker, eller måske vil din maskine springe sting over. Alt sammen noget du ikke gider bakse med eller bruge tid på.
Så gør dig den tjeneste at gøre valget nål lige så vigtig som valget af stof. Du vil kun blive glad for både resultatet, men også for selve sy processen det giver. 

Nu er du klar til alle typer syprojekter. Sæt i gang! 

puffandpencil
PUFF AND PENCIL laver symønstre uden indforstået sy-lingo, og med visuelle manualer og video guides. Prøv vores Kjoledesigner, hvor du selv sammensætter din kjole og får mønsteret tilsendt.
puffandpencil
PUFF AND PENCIL laver symønstre uden indforstået sy-lingo, og med visuelle manualer og video guides. Prøv vores Kjoledesigner, hvor du selv sammensætter din kjole og får mønsteret tilsendt.

FÅ NYHEDER OG RABATTER DIREKTE I INBOXEN

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og FÅ RABAT, NÅR VI LAUNCHER NYE MØNSTRE