0FB0E471-8B01-4D08-8307-BC173489B68B

Derfor startede jeg PUFF AND PENCIL

Visionen med PUFF AND PENCIL er ikke bare at sælge symønstre. Hele sy-verdenen trænger til at blive støvet af - og det håber jeg PUFF AND PENCIL kan være med til på flere områder.

Da jeg var 12 år gammel gik jeg til syning på Ungdomsskolen i den by jeg voksede op i. Jeg ville gerne lave en nederdel med slids og lynlås. Jeg havde ikke syet på en symaskine før, men flittigt syet denim-tasker med perler i hånden. Det første jeg blev sat i gang med var at lede efter et mønster, der matchede den nederdel jeg havde i tankerne. Men da jeg bladrede igennem diverse Onion-mønstre og Burda-blade blev jeg hurtigt nedslået, fordi intet matchede det jeg havde i tankerne – og det meste lignede noget min bedstemor ville sy. Da jeg endelig fandt et mønster, der nogenlunde kunne gå, faldt humøret hurtigt igen. Det lignede nemlig noget, som krævede en længere videregående uddannelse at komme igennem. Linjer i hundredevis på kryds og tværs, indforståede sy-termer og en opskrift der mest af alt lød som noget, der manglede nogle ord for at være forståelig. 

Den oplevelse sad i mig i mange år. Og selvom underviser Ulla kyndigt tog mig igennem og jeg endte ud med en nederdel med slids, var jeg lettere traumatiseret. Derefter syede jeg kun det, jeg kunne lave uden mønster. Men det blev aldrig helt godt – for et mønster er bare godt til at få en ordentlig pasform eller pæne ærmegab.

Da jeg så tog syningen op rigtigt op igen for nogle år siden, tænkte jeg, at der måtte være sket en del på sy-området, og at det måtte kunne lade sig gøre at få fat på et moderne udseende symønster. Et symønster, som ikke var uforståeligt, og som kom fra et brand, jeg rent faktisk kunne spejle mig i. Det fandt jeg bare ikke. Det undrede mig, da mange var begyndt at sy, både af genbrugsstof og nyt stof.

Derfor fik jeg den idé, at jeg ville starte PUFF AND PENCIL, der skulle lave symønstre til begyndere – uden lynlåse, indsnit, foer eller andre svære teknikker – og som skulle være uden uforståeligt sy-lingo. Jeg ville lave et sy-brand, der var lige så cool som et fashionabelt tøjbrand. Og ikke nok med det, så ville jeg også gøre det muligt at designe kjolerne selv, så man ikke er for låst af ét design.

Det er min vision, at PUFF AND PENCIL ikke kun skal sælge symønstre. I fremtiden håber jeg også på, at vi kan afholde workshops, sælge stof, startkits eller måske noget helt fjerde.
PUFF AND PENCIL skal være destinationen for dem, der gerne vil sy på den moderne måde, og som vil tages i hånden under hele processen fra stofkøb til færdig kjole.
Jeg håber, at du vil være med på rejsen.

Hvis du har idéer til hvad PUFF AND PENCIL skal i sælge i fremtiden, input til de nuværende mønstre eller andet feedback, så vil jeg meget gerne høre fra dig på PUFF AND PENCIL’s Instagram-profil eller på hello@puffandpencil.com.

 

puffandpencil
PUFF AND PENCIL laver symønstre uden indforstået sy-lingo, og med visuelle manualer og video guides. Prøv vores Kjoledesigner, hvor du selv sammensætter din kjole og får mønsteret tilsendt.
puffandpencil
PUFF AND PENCIL laver symønstre uden indforstået sy-lingo, og med visuelle manualer og video guides. Prøv vores Kjoledesigner, hvor du selv sammensætter din kjole og får mønsteret tilsendt.

FÅ NYHEDER OG RABATTER DIREKTE I INBOXEN

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og FÅ RABAT, NÅR VI LAUNCHER NYE MØNSTRE